Lisbeth Rasmussen

Tofteagervej, Haslev

Jeg hedder Lisbeth Rasmussen og er født i 1966. Jeg er gift og har to udeboende voksne børn

Jeg har været dagplejer siden 1995. Jeg er blevet uddannet til Pædagogisk Assistent i 2017.

Derudover er jeg certificeret DGI-dagplejer.

I juni 2024 blev jeg færdiguddannet i ICDP - niveau 1, der handler om samspil og relationer.

Mit hus

Jeg bor i et parcelhus i et stille kvarter, med en helt lukket have. Mit hus ligger i et område med flere dagplejere og tæt på flere dejlige legepladser, som vi benytter flittigt. Vi har heller ikke langt til skoven.

Jeg er i brobygning en gang om måneden i en lokal børnehave, hvor vi forbereder børnene til overgangen til børnehaven.

Jeg lægger vægt på

  • Børns trivsel, udvikling og læring.
  • At børnene får nogle gode sociale kompetencer.
  • At vi får arbejdet med dagplejens læreplanstemaer (alsidig personlig udvikling, social udvikling, kommunikation & sprog, krop, sanser & bevægelse, kultur, æstetik & fællesskab, natur, udeliv & science).
  • At børnene får et godt udeliv. 

Åbningstider

Mandag - torsdag: 6.15 - 16.00
Fredag:                        6.15 - 15.15

Gæstepleje

Når jeg er fraværende grundet ferie, kursus eller sygdom, vil I som udgangspunkt få tilbudt hjemmegæstedagplejer Susanne Nielsen.

Hvis der ikke er plads, vil I blive tilbudt gæstehuset i Haslev eller hjemmegæstedagplejer Diana Ebdahl. Der tilbydes kun gæstepleje hos en dagplejer, ved særlige omstændigheder eksempelvis i sommerferieperioden.

Læs mere om gæstehuset og hjemmegæstedagplejeren her.