Julie Otte Samuelsen

Lupinvej, Haslev

Jeg hedder Julie Otte Samuelsen, og er født i 1987. Jeg er gift har 2 hjemmeboende der er født i 2008 og 2011. Derudover har vi en hund. Den er ikke sammen med børnene, men der er mulighed for hilse på den.

Jeg startede op som dagplejer i 2020.

Jeg er blevet DGI-certificeret dagplejer, der betyder at jeg arbejder i det daglige med motorik gennem bevægelse. Jeg er også blevet certificeret i ICDP, der betyder at jeg arbejder med relationer og samspil.

Mit hus

Jeg bor i et hus på en lukket vej i Haslev.

Hos mig må børnene være i min store stue og køkken, hvor der er plads til at boltre sig. Jeg har en stor lukket have. Jeg foretrækker også at bruge naturlegepladsen i området, tage ud til engen og skoven ved Nordskovsskolen. Hertil har jeg egen ladcykel, så vi kan komme rundt i nærområdet.

Derudover besøger vi en lokal børnehave 1 gang om måneden. Desuden tager jeg på besøg i de børnehaver dagplejebørnene skal gå i inden opstart.

Jeg lægger vægt på

  • At komme ud hver dag.
  • At opleve naturen og nærmiljøet.
  • At stimulere børnenes motorik gennem forhindringsbaner, boldspil etc.
  • At børnene bliver selvhjulpne og klar til børnehave.
  • At mødes med andre dagplejere, så børnene kan lære at fællesskabet gennem aktiviteter.

Åbningstider

Mandag - torsdag: 6.30 - 16.15
Fredag:                        6.30 - 15.30

Gæstepleje

Når jeg er fraværende grundet ferie, kursus eller sygdom, vil I som udgangspunkt få tilbudt hjemmegæstedagplejer Susanne Nielsen.

Hvis der ikke er plads, vil I blive tilbudt gæstehuset i Haslev eller hjemmegæstedagplejer Diana Ebdahl. Der tilbydes kun gæstepleje hos en dagplejer, ved særlige omstændigheder eksempelvis i sommerferieperioden.

Læs mere om gæstehuset og hjemmegæstedagplejeren her.