Hanne Mohr

Parcelvej, Haslev

Jeg hedder Hanne Mohr og er født 1959. Jeg er gift, har 2 voksne børn og er farmor til 2 små børn. Desuden jar jeg en lille hund.

Jeg er uddannet pædagog, har tidligere arbejdet i institution og har arbejdet som dagplejer i 25 år.

Jeg er certificeret DGI-dagplejer. Jeg trives med arbejdet som dagplejer med små børn og med min hverdag i det nære hjemlige miljø. Mit arbejde er en stor del af mig og min personlighed.

Mit hus

Mit hus er beliggende i et roligt villakvarter tæt ved skov og stier. Det er indrettet med plads til små børn og med et lyst og dejligt legeværelse. Der er egen indgang til dagplejen og eget spisested i dagligstuen.

Der er en stor indhegnet have, med græsplæne, legeplads, gynger, legehus, og skur til barnevogne.

Jeg lægger vægt på

  • Trivsel og omsorg.
  • Forståelse for det enkelte barns behov.
  • Et godt samarbejde med forældre.
  • Fællesskabet i børnegruppen og trygheden i hverdagen.
  • Jeg kan lide at arbejde med barnets udvikling og nyder de sjove stunder med børnene og de glæder vi skaber i hverdagen.