Portrætbillede af Patricia Pedersen

Patricia S. Pedersen

Rosenkildevej, Faxe

Jeg hedder Patricia, og er fra 1995. Jeg har været ansat i dagplejen siden august 2023. Jeg bor sammen med min kæreste Rune, og sammen har vi Nora fra 2020 og Vincent fra 2022. Vi har også en kat. Vores hjem er røgfrit. 

Jeg er et meget smilende og ifavnsk person. Jeg elsker at give en ekstra krammer, og det er vigtig for mig, at vi får en god og blid start på dagen. Min tilgang til børnene er imødekommende og nysgerrigt, og jeg tror på at et godt sammenspil, giver det bedste fundament for en god relation. Min dagpleje skal være så tæt på hjemmepasning som muligt, det trygge og det nære, og det lille fællesskab hvor vi er sammen, tager hensyn til hinanden, hjælper hinanden og mærker hinanden. Det skal være legende og ligetil, og det der med læring, kommer af de interaktioner vi har sammen. Det er alt vi gør som er en læring, såsom at mærke det våde sand eller det kolde græs, deltage i måltidstilberedning, lege på gulvet med kloder eller motoriske baner etc. 

I november 2023 afsluttede jeg et certificeringsforløb, så jeg er blevet DGI-dagplejer. Og i juni 2024 blev jeg færdig med ICDP kurset - Professionel relationskompetence 

Mit hus

Det er vigtigt for mig, at min dagpleje er hjemlig, derfor opholder vi os i vores store køkken - stue alrum når vi er indenfor. Jeg går meget op i selvhjulpenhed hos børnene, og derfor har jeg etableret en såkaldt børnehave garderobe i vores gang, således at børnene selv kan være med til at tage sko af og på. 

I min have har vi en dejlig oase af blomster, frugttræer med gynger og en skibs sandkasse. Vi har en dejlig stor terrasse, således vi kan kører tour de dagpleje. Jeg mener udelivet er en vigtig faktor for børns udvikling, og vi vil bestræbe os på, at komme udenfor hver dag. Vi bruger vores nærmiljø til små ture, hvor vi bl.a. vil besøge fårene, brandstationen eller en lille cykeltur. 

Hver mandag er vi i legestue, hvor børnene får kendskab til gæstehuset og de øvrige dagplejere. 

Vi brobygger til børnehaverne i Faxe By - dvs. at vi besøger børnehaverne i løbet af året, således at jeres barn kan få en god overgang fra dagpleje til børnehave. 

Jeg lægger vægt på 

  • At børnene er trygge
  • At børnene får sund,  nærende og varieret kost.
  • At børnene har en stabil og struktureret hver dag,
  • At understøtte børnenes sprog med babytegn og tilgængelighed af bøger
  • At understøtte børnenes selvhjulpenhed 
  • At vi kommer udenfor hver dag året rundt

Åbningstider

Mandag til torsdag 6.30-16:15
Fredag: 6.30-15.30

 

Gæstepleje

Når jeg er fraværende grundet ferie, kursus eller sygdom, vil I som udgangspunkt få tilbudt gæstehuset i Faxe.

Hvis der ikke er plads, vil I blive tilbudt en dagplejer fra min legestuegruppe eller en dagplejer fra området omkring Faxe. 

Læs mere om gæstehuset og hjemmegæstedagplejeren her.