Anette Nielsen
Svalebækvej, Skuderløse
Jeg hedder Anette Nielsen og er født i 1964. Jeg er gift med Leif og sammen har vi tre børn, hvoraf den ene stadig er hjemmeboende. Vi har også labradorhunde.
Jeg har været dagplejer siden november 1991 og jeg har deltaget i en del kurser, blandt andet førstehjælp, pædagogiske ugekurser og temadage.
Jeg er certificeret DGI – dagplejer, og uddannet mig i ICDP - Professionel relationskompetence, hvor samspil og relationer er i fokus.
Mit hus
Vi bor i et parcelhus på landet med en dejlig stor have, hvor der er god plads til at røre og udfolde sig. For enden af vores vej ligger en privat skovbørnehave. Vi bor på en lukket vej og i nærheden af boldbaner.
Jeg lægger vægt på
- at børn og forældre føler sig trygge, at her er rart at være, samt at give børnene en tryg og rolig hverdag med masser af nærvær og fokus på det enkelte barns behov.
- at børnene hjælper hinanden. For mig er det en selvfølge at være i børnehøjde, og at gøre dem selvhjulpne og klar til børnehave.
- at synge/lege sanglege og at læse med børnene, da jeg holder af dette.
- at børnene lærer at begå sig i større grupper med kendte voksne, når jeg er i legestue sammen med tre andre dagplejere og deres børn.
Åbningstider
Mandag - torsdag: 6.30 - 16.15
Fredag: 6.30 - 15.30
Gæstepleje
Når jeg er fraværende grundet ferie, kursus eller sygdom, vil I som udgangspunkt få tilbudt gæstehuset i Haslev eller hjemmegæstedagplejer Diana Ebdahl.
Hvis der ikke er plads, vil I blive tilbudt hjemmegæstedagplejer Susanne Nielsen. Der tilbydes kun gæstepleje hos en dagplejer, ved særlige omstændigheder eksempelvis i sommerferieperioden.
Læs mere om gæstehuset og hjemmegæstedagplejeren her.