AULA
AULA er en kommunikationsplatform mellem hjem og dagplejen, der anvendes til;
- Tilladelser, samtykke og øvrige stamdata
- Dagplejer deler billeder/video af børnegruppen med forældrene
- Komme/gå - modul
- Informationer fra dagplejekontoret
Tilladelser, samtykke og øvrige stamdata
I skal give samtykke til deling af kontaktoplysninger, samt tilladelse til kørsel i ladcykel, privat bil og offentlige transportmidler. Der anvendes seler og cykelhjelme til kørsel i ladcykel, og autostol til kørsel i privat bil.
I skal også give oplysninger om vaccinationer, helbredsoplysninger, særlige kosthensyn med mere.
Foto/video
Hvis I som forældre ikke ønsker at få taget foto/video af jeres barn, skal det oplyses på hjemmebesøget og præsentationsmødet.
Hvis I som forældre vil have fjernet et foto/video af jeres barn, tages der kontakt til dagplejeren, den tilknyttede dagplejepædagog eller leder af dagplejen, med henblik på at få foto/video fjernet.
Komme/gå - modul
Dagplejer registrer jeres barns fremmøde. Der arbejdes på, at forældre selv kan registrere fremmøde i komme/gå - modulet.
Informationer fra dagplejekontoret
I kan som forældre slå notifikationer til, så I får en påmindelse når der er nyt i AULA.
I vil på hjemmebesøget eller præsentationsmødet få udleveret folderen ”kom godt i gang med AULA”.
"Kom godt i gang med Aula" kan læses her.
Aula kan hentes ned her.