Ulla Mortensen

Drosselvej, Karise

Jeg hedder Ulla Mortensen, er en Årgang 1959, og ansat i Faxe Kommune siden 1987. Jeg er gift med Ivan og har 2 voksne børn, som er flyttet hjemmefra.

- Jeg er naturdagplejer og DGI-certificeret dagplejer.
- Jeg er på førstehjælpskursus hvert 2. år.
- Jeg har også deltaget i andre kurser om f.eks. de styrkede pædagogiske læreplaner, natur, sprog og leg og i diverse temadage.
- Jeg har erfaring med præmaturbørn.

Mit hus

Jeg bor i eget hus på 138 m2 med have og stor indkørsel. Jeg har et legeværelse til børnene og et stort køkken/alrum med spiseplads. Der er en entre hvor børnene har deres egne kasser til tøj, samt knager i børnehøjde.

Jeg er nabo til en stor legeplads og boldbane. Der er desuden grønne områder med stier og en gård med heste i nærheden. Der er gåafstand til skoven, som vi bruger.

Dagplejen har brobygning med Karise børnehus, hvor vi jævnligt går på besøg, så børnene lærer huset at kende.

Jeg lægger vægt på

  • At tage hensyn til det enkelte barn og lære børnene at klare sig godt.
  • At bruge læreplanerne meget samt sprogkufferterne.
  • At have fokus på fællesleg, læsning, sang og musik, rollelege, klippe og klistre, male, bage, lave mad, udelege og legepladsen.
  • Som naturdagplejer at være i naturen. Derfor er jeg meget ude med børnene. Jeg lærer børnene at passe godt på denne. VI går i skoven og samler kogler og blade. Vi ser på dyr og insekter, og klatrer på eks. Træstammer. Jeg holder meget af blomster og samler derfor også blomster sammen med børnene.