Et portrætbillede af Mitzi Christine Nielsen

Mitzi Christine Nielsen

P. C. Davidsensvej, Haslev

Mit navn er Mitzi Christine Nielsen, og jeg er fra 1990. Jeg er i januar 2023 flyttet fra Thy til Haslev med min kæreste Kasper, og vores 2 børn, Christopher fra 2014 og Oliver fra 2015, samt vores to katte og et par skildpadder.

Jeg er i 2013 uddannet social og sundhedsassistent, og har i flere år arbejdet på en skærmet demens enhed, samt arbejdet som censor for sosu-studerende. I mit arbejde med mennesker, har jeg lært at udvise empati og medmenneskelighed.

I efteråret 2023 startede jeg på DGI-Certificeringskursus. Hermed er jeg blevet DGI-dagplejer.

Mit hus

Jeg bor i et dejligt hus, hvor I hver dag vil blive mødt i vores gang/bryggers med et smil og åbne arme. Hvert barn får sin egen hylde med kurveplads til tøj, bleer, osv. Ligeledes pusles der også i gangen.

I køkkenet er der plads til leg, hygge og nærvær, hvor spisebordet også er, hvor der hos mig bliver en masse tid til at være kreativ på den ene eller anden måde. Fra køkkenet er der adgang til et legeværelse, hvor der ligeledes er plads til leg, udfoldelse, nærvær og hyggelige stunder. Der vil også sommetider være mulighed for leg i vores stue.

Hos mig sover børnene i sin egen barnevogn udenfor på et overdækket sted.

Jeg deltager i heldagslegestue med en gruppe andre dagplejere.

Jeg lægger vægt på

  • At dit/jeres barn hver dag oplever tryghed, nærvær og omsorg.
  • At der er plads til forskelligheder.
  • At der er plads til alle følelser. Det er okay at være sur, ked, fortvivlet, frustreret og glad (mm.)
  • At møde dit/jeres barn med respekt og anerkendelse
  • At dit/jeres barn oplever trivsel, og derved skaber gode muligheder for udvikling.
  • At inddrage dit/jeres barn i forskellige traditioner og være kreative.
  • At dit/jeres barn får lov til at prøve selv, og derved får følelsen af selvstændighed.
  • At opleve naturen, både i regn, sol og sne.
  • At have det sjovt.
  • At have et godt samarbejde med forældrene.

Åbningstider

Mandag - torsdag: 6.30 - 16.15
Fredag:                        6.30 - 15.30