Lotte Larsen

Præstøvej, Faxe

Jeg hedder Lotte Larsen, og er fra 1976. Jeg blev ansat som dagplejer i marts 2022. Jeg bor sammen med min mand Tim og søn Nick fra 2005. Vi har masser af dyr - høns, påfugle, 1 hund og 3 katte. I hverdagene er dyrene indhegnet og kattene er udenfor. Mit hjem er 100 % røgfrit.

Jeg er af natur stille og rolig og altid smilene. Jeg har altid beskæftiget mig med børn, da jeg har arbejdet i vuggestue, børnehave og på opholdssteder. Jeg brænder for, at jeg kan være med til at give børnene en god start på livet, som kan smitte af på deres fremtidige liv. Derudover har jeg personlig erfaring med et handicappet barn.

Mit hus

Jeg bor i naturskønne omgivelser i en villa i Tystrup, Faxe. Børnene kan lege i hele stuen, køkkenet og på legeværelset. På badeværelset bliver børnene puslet/skiftet. I indgangen er der plads til børnenes overtøj, sko og støvler.

I haven har jeg indhegnet areal med sandkasse og andre diverse legeting. Jeg bestræber mig på, at komme ud hver dag. Vi bruger nærmiljøet til små ture, hvor vi bl.a. besøger en gård med grise, og følger med i høstningen.

I forbindelse med brobygning besøger jeg kridthuset og Heimdal i Faxe.

Jeg lægger vægt på

  • At børnene trives. Børnenes trivsel er i fokus.
  • At børnene får en sund og nærende kost
  • At sætte ord på det liv som udspiller sig i hverdagen overfor børnene.
  • At synge sange og lave sanglege.
  • At se børnenes initiativer og interesser i nuet, og udvide deres horisonter.

I min fritid nyder jeg at køre ture på min motorcykel, sammen med min mand. Jeg går gerne tur i naturen, og elsker at være sammen med familie og venner.