Lisa Lind Larsen

Kalvehavevej, Faxe

Jeg hedder Lisa Lind Larsen, og er født i 1959. Jeg er gift med Kurt og vi har to bør. Pernille som er født i 1984 og Anders der er født i 1988.

Jeg blev ansat som dagplejer i 1986 og var før det ansat 1 år i Karise børnehave. Jeg har erfaring med at passe for tidligt fødte børn.

Jeg har i årenes løb haft mange kurser, bl.a. de styrkede pædagogiske læreplaner, om børn og leg, børn og sprog og for tidligt fødte. Jeg har deltaget i et Marte Meo forløb på 6 måneder, hvor jeg blev filmet og fik feedback af en Marte Meo-pædagog. Jeg er certificeret DGI-dagplejer, og uddannet i ICDP - Professionel relationskompetence med fokus på samspil og relationer.

Mit hus

Vi bor i hus for enden af en lukket vej, i en lille landsby 2 km syd for Faxe by, hvor det er nemt at komme ud i naturen. Der er høns, køer og får i nærheden, som vi kan se på. Jeg har en legehave med sandkasse, vippedyr, piletunnel og græsplæne til boldspil. I huset er køkken/alrummet indrettet til dagplejebørnene. Jeg har et lille træhus der er indrettet til at dagplejebørnene kan sove i.

Inden børnene bliver 3 år besøger vi den lokale børnehave. 

Mandage er vi i heldagslegestue og fredag formiddag går vi til gymnastik i hallen.

Jeg lægger vægt på

  • At børnene har en sjov og positiv hverdag.
  • At børnene kommer ud hver dag.
  • At de sprogligt bliver motiveret, ved at vi snakker sammen, synger og læser bøger.
  • At de motorisk udvikler sig ved, at vi leger både ude og inde og går til gymnastik i hallen.
  • At de lærer at tage tøj på. Leger i sandkassen. Går tur, dækker bord, klistrer og tegner.
  • At de udvikler sig socialt ved at hjælpe hinanden, når de leger sammen, ved at være i større grupper i heldagslegestuen og til rytmik og gymnastik.
  • At de får en sund og varieret kost med brød, fisk, kød og grønt.

Åbningstider

Mandag - torsdag: 6.15 - 16.00
Fredag:                        6.30 - 15.30