Helle Strømblad

Kirsebærvej, Faxe Ladeplads

Mit navn er Helle Strømblad, og jeg er født i 1963. Min mand Henning og jeg har til sammen 4 voksne børn og 3 børnebørn.

Jeg har været dagplejer siden 1997. Tidligere var jeg pædagogisk medhjælper i en vuggestue (fra 1986 – 1997). Så jeg har en del erfaring med børn 0 – 3 år.

Jeg er certificeret DGI-dagplejer. Derudover har jeg deltaget i en række kurser, for eksempel om ”for tidlig fødte børn”, ”det inkluderende måltid” og ”kursus for erfarne dagplejere”. Jeg har også taget en uddannelse i ICDP - Professionel relationskompetence.

Mit hus             

Jeg bor i Faxe Ladeplads i naturskønne omgivelser ved skov og strand, som vi bruger flittigt. Hos mig har børnene et værelse og køkken/alrum de kan lege i, og en dejlig stor have de kan boltre sig i.

Mit hus er 100 % røgfrit, og jeg har ingen dyr.

Jeg lægger vægt på

  • Kærlig omsorg og nærvær i hverdagen.
  • Motorisk og sproglig udvikling.
  • Selvhjulpenhed og udeliv.
  • At der er plads til det enkelte barn.
  • Vi læser og synger meget og børnene og jeg bruger babytegn.
  • Vi er ude stort set hver dag, alt efter vejret og alder på børn.

Åbningstider

Mandag - torsdag: 6.45 - 16.30
Fredag:                        6.30 - 15.30